Diamantpigen
af Peer L. Aarestrup

168,00 kr.

Prisen er inkl. moms og forsendelse i DK.

Slægtsdramaet om den dansk-tyske familie fortsætter

’Diamantpigen’ er anden del af slægtsromanen ’Asfaltblomstens duft’, der fortæller om den dansk-tyske familie Hakens dramatiske liv gennem det 20. århundrede. Bogen kan også læses uafhængigt af den første del.

Datteren Cæcilie føder sit barn i 1945 i Danmark under voldsomme omstændigheder og trækker sig angstfuld ind i sig selv. Sammen med moderen Gertrud og broderen Thomas kæmper familien med efterkrigstidens hetz på grund af deres holdninger til den tyske besættelse af Danmark.

”Stemningsmættet fortsat historie om familien Haken, som knytter tråde og blodige spor tilbage i tiden og afrunder første dels uafklarede familiehemmeligheder. Romanen giver et nuanceret billede af krigs- og efterkrigstidens Danmark”.
(Bibliotekernes Lektøranmeldelser)

”Jeg er meget fascineret af den yderst poetiske fortællerstil i en så dramatisk roman. Flot, flot skrevet. Jeg var meget begejstret for ’Asfaltblomstens duft’, men er endnu mere begejstret for fortsættelsen her. Forhåbentlig kommer der flere romaner fra Peer Louis Aarestrup”.
(Bjarne Nederby-Jessen, Udfordringen)

’Diamantpigen’ er blandt det meget, den også er, først og fremmest en kristen roman. Tilgivelse og forsoning skaber nyt liv, også hvor intet mere synes at kunne gro. Det er det bærende budskab i den dramatiske og komplekse historie, som Peer Louis Aarestrup ruller op i sin store slægtsroman”.
(Claus Grymer i Kristeligt Dagblad)

256 sider.

Peer L. AarestrupPeer L. Aarestrup

Peer Louis Aarestrup, f. 1946 i København. Uddannet i statskundskab og psykologi fra Københavns Universitet. Han har ledet forskellige behandlingsinstitutioner og arbejdet indgående med rådgivning, formidling og undervisning. Gennem årene har han skrevet en række noveller. ’Asfaltblomstens duft’ er hans første roman.

Du kunne også være interesseret i...

Scroll to Top