Lise Andersen
Lise Andersen er født i 1945. Hun er uddannet som sygeplejerske og har virket som sådan i mange år. Lise Andersen debuterede som forfatter i 1991 og har siden fået udgivet 25 bøger. Hun skriver skønlitteratur for børn og voksne og har udgivet enkelte digtsamlinger. Hun har desuden medvirket i flere antologier.
Noget af inspirationen til forfatterskabet har hun hentet fra andre egne af verden, hvor hun har arbejdet, blandt andet Yemen, hvorfra ideen til børnebøgerne om Fatima kom. Men som hun selv sider: Det er ikke nødvendigt at rejse ud for at finde dramaer. Dramaer findes alle vegne, hvor der er mennesker.
Det er første gang, Lise Andersen skriver en selvbiografisk bog.