Tid og tilfælde. Erindringer fra folkedybet
af Astrid Pedersen

168,00 kr.

Prisen er inkl. moms og forsendelse i DK.

En piges udviklingshistorie

’Tid og tilfælde’ fra 2001 er husmandspigen Astrids erindringer fra cirka 3 års-alderen til hun fylder 18 og forlader hjemmet i vrede. Det er en beretning fra folkedybet om fattigdom, savn, tab, vold og ensomhed.

Utrygheden i hjemmet og forældrenes ulige kampe skræmmer Astrid. Familien lever i skyggen af den økonomiske nedtur i 30’erne og besættelsesårene. Det 20. århundredes ragnarok bevidstgør Astrid, hun mister sin tro på Gud og det samfund, hun er vokset op i. Hun må lægge en plan for sit eget liv.

”En smukt skrevet erindringsbog om en piges ulykkelige udviklingshistorie, på samme tid sært opløftende og poetisk betagende – en fin og bevægende bog.”
(Næstved Tidende)

”Forfatteren skriver levende og sanseligt – uden at fordømme, men i et forøg på at forstå.”
(Kristeligt Dagblad)

”Velskrevne erindringer. Det er en præcis, levende og også lyrisk beskrivelse af nogle urimelige opvækstvilkår i nyere tid.”
(Bibliotekernes Lektøranmeldelser)

207 sider.

Scroll to Top