Edith Stein
af Lissie Lundh

148,00 kr.

Prisen er inkl. moms og forsendelse i DK.

Et eksempel på kærlighed og forsoning

Edith Stein (1891-1942) er en katolsk helgen. Hun kom fra en jødisk familie, var oprindelig ateist, men besluttede at konvertere til kristendommen, og hun blev optaget i karmeliterordenen. Hun blev deporteret til Auschwitz-Birkenau, hvor hun led døden.
Edith Stein gennemlevede mange af de temaer, der optager mennesker i dag. Men det vigtigste tema var hendes søgen efter en dybere mening med tilværelsen.

I denne bog kommer vi tæt på Edith Stein. Hun blev doktor i filosofi, men blev nægtet akademisk løbebane, fordi hun var kvinde. Hu underviste på et pædagogisk universitet for kvinder, men hun blev afskediget på grund af de anti-jødiske love.

Af Edith Steins åndelige testamente fremgår det, at hun forenede sine lidelser og sin martyrdød i Auschwitz med den korsfæstede Kristus og hans forsonende lidelse for alle mennesker, og derfor kan hun opfattes som et moderne eksempel på Kristi efterfølgelse. Hun er under alle omstændigheder et eksempel på kærlighed og forsoning midt i en hadefuld tid.

”Portrættet af den mangesidede kvindeskikkelse har fokus på Edith Steins søgen efter sandhed og mening, hvilket førte hende til karmeliterordenen. Hun er ikke kendt i større kredse i Danmark, men bogen vil kunne formidles til søgende og troende personer.”
(Bibliotekernes Lektøranmeldelser)

120 sider.

Lissie LundhLissie Lundh

Forfatteren er exam.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Derudover er hun socialrådgiver og har arbejdet med journalistik og med socialt udsatte børn og deres familier.

Hun har også læst på Forfatterskolen for Børnelitteratur på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har ud over denne bog skrevet en række andre åndelige bøger, som for eksempel børnebogen ’Englenes Dronning,’ biografien ’Pater Pio – mennesket og mystikeren’ og biografien ’Clara af Assisi – fattigdommens mystiker.’

Scroll to Top