Asta Nicolaisen
Forfatteren, som nu er afdød, har en stor læserskare og blev kendt fra aviser og TV, ligesom hun var en efterspurgt foredragsholder på Bornholm. Asta Nicolaisen startede sin forfatter-karriere som 82-årig med erindringsbogen ”Pigen fra øen” (1998), hvorefter fulgte ”Stenhuggerens datter” (1999, nu udsolgt) og ”Gyldne spiraler” (2002). ’Pigen fra øen’ er blevet solgt i flere oplag. Hendes store læserkreds omfatter især kvinder i alle aldre.
Om hendes bøger skrev pressen blandt andet:
”Succes til 82-årig forfatter.” (Jyllands-Posten)
”Asta Nicolaisen er en gudsbenådet fortæller.” (Kristeligt Dagblad)