Det moderløse samfund. En naturvidenskabelig kulturkritik
af Niels Arbøl

248,00 kr.

Prisen er inkl. moms og forsendelse i DK.

Moderskab i krise

Fødselstallet falder drastisk – kvinder udsætter deres fødsler – mange får kun et enkelt barn – eller fravælger børn helt – sex og forplantning er blevet adskilt – uønskede børn sorteres fra – mødrene er stressede – børnene er stressede.

Har kvinderne i Vesten undertrykt deres biologiske natur, som ligger i moderskabet? Har vi overset de dybtgående forskelle på mænd og kvinder?

Det mener den erfarne biolog, som har skrevet bogen. Han påviser, at prisen for at tilsidesætte grundlæggende biologiske lovmæssigheder er blevet en lang række skader for kvinderne, børnene og samfundet.

Bogen placerer ikke ansvaret hos kvinderne, men hos en kultur, der er præget af massiv forbrugerisme, selvrealisering, feminisme, velfærdsstats-ideologi og afsporing af kærligheden.

Den fremstiller som alternativ en beskeden og økologisk livsstil med familien som det bærende grundlag og en genopdagelse af kvinden om mor og manden som far – til gavn for de børn og unge, der i dag må slås med uoverskuelige personlige problemer. Her kan biologisk videnskab vise sig at bekræfte og understøtte grundlæggende etiske normer for et samfund.

”En af efterårets vigtigste bøger.”
(Jyllands-Posten)

”Bogen er velskrevet og interessant med fyldig dokumentation. Man kan være enig eller uenig, men måske bør singlekultur og familie diskuteres igen?”
(Bogvægten)

”Biologen Niels Arbøl lægger ikke fingrene imellem i sit mesterværk om Det Moderløse Samfund. Der skal lyde en uforbeholden anbefaling. Alle, der har bare en lille smule interesse for Danmarks fremtid, bør læse bogen. Den behandler bedre end nogen anden den kommende tids største udfordringer.”
(Folkets Avis)

”Niels Arbøls bog, med sine utallige videnskabeligt begrundede argumenter, bør finde sin plads i bogreolen hos engagerede mennesker. Sproget er tilgængeligt, og på trods af den store mængde af fakta og ord er læsningen en fornøjelse.”
(Tidsskrift for jordemødre)

”Noget helt uhørt i vores lille andedam. Den opgave, Arbøl løser med denne bog, er at stille en ”værktøjskasse” til vores rådighed, sprængfyldt med dokumentation for, hvad vi har gjort og stadig gør mod os selv og hinanden, og hvad de langsigtede og ofte fatale konsekvenser er af det samfunds- og familiemæssige eksperiment, vi er i gang med. Det fortjener han stor tak for.”
(Katolsk Orientering)

”Bogens hovedstyrke er den guldgrube af viden og information, den rummer. Den er i stand til at klæde enhver på til at gå i krig mod det moderløse samfund og påvise dets katastrofale konsekvenser.”
(Tidehverv)

”Værket er absolut tiden værd. Det giver et tiltrængt kritisk perspektiv på den massive institutionalisering af barndommen og ræset i hamsterhjulet, som vi mere eller mindre har accepteret som all there is.”
(Kulturkritisk Forum)

Se også forfatterens hjemmeside www.nielsarboel.dk

589 sider.

Niels ArbølNiels Arbøl

Niels H.K. Arbøl er født 1951 i København. Han er cand.scient. et art. i biologi og religion og har været lektor i gymnasium og på HF gennem 33 år. Han er forfatter til en række bøger om biologi, religion og politik, hvoraf flere er blevet oversat til andre sprog.
”Hvad jeg med denne bog forsøger, er for det første at samle alle de problemer, moderskabet har i dag, i en helhed og i et perspektiv og for det andet at gøre det på et naturvidenskabeligt grundlag, således at læseren kan blive bedre fagligt rustet til at deltage i den kulturkamp, der udspiller sig med stadig større intensitet.”

Du kunne også være interesseret i...

Scroll to Top