Moderne afrikansk kunst og design
af Frede Hansen

198,00 kr.

Prisen er inkl. moms og forsendelse i DK.

På kunstrejse i Afrika

Denne bog om moderne afrikansk kunst fra 2014 er den første bog, der er skrevet om emnet på dansk.

Gennem utallige besøg i Afrika og kontakter til afrikanske kunstnere har forfatteren fået et personligt forhold til afrikansk kunst. Bogen indeholder en teoretisk analyse af kunsten i Afrika, men den bærer også præg af kunstnerens personlige engagement.

Læseren får ikke kun et indblik i afrikansk kunst, men kulturen i Afrika, som den har udviklet sig siden kolonialismens ophør.

Bogen er rigt illustreret, og man kan nyde bogen uden at læse den – men det største udbytte får man naturligvis ved at læse teksterne og sammenholde dem med de afbildede kunstværker.

”De præsenterede kunstværker strækker sig fra det forudsigelige til det mere skolede. Værkerne bevæger sig indenfor det figurative og nogle få hæver sig over det dekorative, men samlet giver det en fornemmelse af, at afrikansk kunst er i udvikling og at ambitionerne er internationale. Hansen er en engageret formidler, som henvender sig til et bredt publikum af kulturelt og globalt interesserede, og bogen er professionel i udstyr og illustrationer.”
(Bibliotekernes Lektøranmeldelser)

90 sider, stort format, hardcover.

Ikke på lager

Frede HansenFrede Hansen

Forfatteren er født i 1949 og er læreruddannet. Efter en række år som lærer på AOF, begyndte han i 2004 at arrangere afrikanske kunstudstillinger i Danmark. Det udviklede sig siden, så forfatteren i mange år herefter drev galleriet Glocal Art. Han startede endvidere en forening Afro-Art.dk, der har til formål at promovere afrikansk kunst i Danmark og styrke de kulturelle bånd mellem Afrika og Danmark samt skabe forbindelser mellem danske og afrikanske kunstnere.

Scroll to Top