Om angst. Causerende emails til Hanne
af Arne Pedersen

168,00 kr.

Prisen er inkl. moms og forsendelse i DK.

Om angsten og befrielsen

”En stor bog er et stort onde”, sagde Kallimachos, bibliotekar i Alexandria (født ca. 310 f .Kr.). Nej, ikke nødvendigvis. For den kan bestå af digte eller, som her, af ”causerende emails”, som sagtens kan læses separat. Får man lyst til at læse flere, er det kun godt. Man skal heller ikke nødvendigvis begynde forfra og arbejde sig frem mod enden. Man kan begynde hvor som helst.

”Hemmeligheden ved at være kedelig er at sige alt.” Denne bog siger ikke alt, tærsker ikke langhalm på noget. Men måske sætter den sine egne tanker i gang. For du kender utvivlsomt angsten fra dig selv eller andre.

”Indsigtsfuld og underholdende læsning”
(Familie-Journalen)

”En sympatisk udgivelse med et godt emne”
(Bibliotekernes Lektøranmeldelser)

253 sider.

Arne PedersenArne Pedersen

Arne Pedersen begyndte sin lange skolegang i 1959. Efter realskole i Vig og gymnasium på Stenhus, Holbæk (1967-1970) gik han på Universitetet i København og blev cand.mag. i latin (hovedfag) og engelsk (bifag). Studierne afsluttedes 1981 efter 4 år på Regensen.

Efter pædagogikum på Øregård Gymnasium virkede han et par år som vikar på Ingrid Jespersens Skole. Men i 1988 skete det, som i stedet for et punktum kun blev et komma i hans liv: Efter et fald fra en klippe på Island fik han kraniebrud og blev indlagt i 10 måneder. Han mistede sin førlighed og det meste af talens brug. Fysisk genoptræning blev en daglig mani for ham, mens han ’syltede psyken.’ Men i 1997 meldte de psykiske problemer sig med 10 måneders ophold i barndomshjemmet, psykologsamtaler, angst og depressioner. For stemmen havde været ’dysartrisk og ’svigefuld’, gangen og bevægelserne mildest talt usikre, og højre hånd var på grund af spasticitet uanvendelig.

Disse ’causerende emails’, breve til musen Hanne, skildrer altså noget selvoplevet. Men moralen er altså, at det nytter at kæmpe. Stemmen klinger nu, faktisk er den ”stor”, gangen er nogenlunde sikker og angsten minimeret – og til tider helt borte.

Scroll to Top